Vidensformidling på baggrund af evidensbaseret viden om hvad der giver kvalitet i kerneydelsen.

Alle oplæg og processer tilrettelægges, så de tager udgangspunkt i jeres aktuelle behov og med praksiseksempler, der bidrager til at gøre viden levende og nærværende for tilhørerne.

Målgruppen kan være ledelse, medarbejdere, forældre og kan omfatte alt fra specifikke oplæg til temadage med tilhørende processer og flere faglige input. Nogle af de aktuelle temaer er fx:

  • ”Professionelle læringsfællesskaber” og ”Ledelse af professionelle læringsfællesskaber”
  • ”Læreplanen som redskab for faglig ledelse af professionelle læringsfællesskaber”
  • ”Datainformeret kvalitetsudvikling”
  • ”Samarbejde mellem dagtilbud og skole”
  • ”Pædagogisk højkvalitet i dagtilbud”
  • ”Evalueringskultur og dokumentation med mening”
  • ”Kollegial feedback og data i hverdagspraksis”
  • ”Forældresamarbejde og hjemmelæringsmiljøer”

Jeg er en foredragsholder med noget på hjertet, og jeg brænder selv for at gøre en forskel i praksis. Jeg stiller samme krav til tilhørerne og er direkte i min stil, hvilket har gjort mig til en efterspurgt oplægsholder. Tilhørerne skal føle sig inddraget og medansvarlige for den videre proces.  

 

Publikationer

De fleste kender oplevelsen af at have været til en spændende, inspirerende foredrag og efterfølgende tænke: ”hvad var det nu, der blev sagt . . .”

Jeg tilbyder derfor målrettede publikationer, der bidrager til at fastholde de faglige pointer og argumenter fra foredraget til det efterfølgende arbejde i jeres proces med kvalitetsudvikling.

Publikationerne bliver tilpasset og designet, så de tager udgangspunkt i jeres eksisterende pædagogiske praksis, gældende politikker, udviklingsplaner, målsætninger mv.

Eksempel på publikation (ca. 24 sider):

Pædagogisk kvalitet i dagtilbud - Det fælles vidensgrundlag for det forsatte arbejde med pædagogisk højkvalitet

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse:

  • Forord af leder
  • Kvalitet i dagtilbud
  • Evidens
  • Børne- og udviklingssyn
  • EPPSE forskningen, de 7 anbefalinger sat ind i en dansk pædagogisk tradition og kontekst:
  • Anbefaling 1: Sørg for at der foregår vedvarende fællestænkning med børnene
  • Anbefaling 2: Sørg for at der er balance mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter
  • Anbefaling 3 og 4: Sørg for at personalet både har viden og forståelse for hvordan små børn lærer og udvikler sig og viden om læreplanernes indhold samt kompetence til at arbejde professionelt med børnenes udviklingsmæssige progression på en bevidst og kontinuerlig måde
  • Anbefaling 5: Sørg for en god andel uddannet personale
  • Anbefaling 6: Støt forældre i hvordan de støtter børns læring hjemme
  • Anbefaling 7: Udarbejd politikker for konflikthåndtering, hvor personalet understøtter børnenes sociale kompetencer gennem dialog og argumentation
  • Professionelle læringsfællesskaber
  • Når viden bliver privat
  • Faglighed og motivation