Stine Elverkilde
Nogle ledere oplever, i arbejdet med at opbygge en evalueringskultur, modstand på arbejde med mål, dokumentation og ændring af praksis. Denne modstand kan opleves som manglende vilje. Men i mit arbejde med at understøtte ledere i opgaven, har jeg erfaret, at modstand også kan være en reaktion, hvor strukturelle vilkår bliver brugt som værn mod personlig usikkerhed – og dét er der muligt, ledelsesmæssigt og kollegialt, at gøre noget ved.
Hvordan kan vi forstå og arbejde med modstand på evalueringskultur?
Lad os fra starten slå fast: tid til at vedligeholde faglighed er nødvendigt og fagligheden kan aldrig gå fra børnene; den er en forudsætning for den kvalitet, der sikrer at vi reelt fremmer alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Men de nye krav kan, der følger med en evalueringskultur kan for nogen, virke truende for den faglige identitet og selvopfattelse. Modstand kan derfor være en reaktion, hvor strukturelle vilkår bliver brugt som værn mod personlig usikkerhed – og dét er der muligt, ledelsesmæssigt og kollegialt, at gøre noget ved.
”Kravet om etablering af en evalueringskultur i dagtilbuddet skal understøtte, at personalet udvikler en faglig selvkritisk og reflekteret tilgang til tilrettelæggelse og evaluering af pædagogisk praksis – Den faglige og selvkritiske tilgang skal bidrage til, at personalet får øje på deres praksis, tænker over den og ser muligheder for at ændre praksis, hvis der er behov for det, hvilket i sidste ende skal udvikle og kvalificere den pædagogiske praksis” (Den styrkede læreplan. Mål og rammer, s.50)
Nogle ledere oplever, i arbejdet med at opbygge en evalueringskultur, modstand på arbejde med mål, dokumentation og ændring af praksis. En modstand, der står i kontrast til de faglige ambitioner om kvalitet og som ofte begrundes i strukturelle vilkår som manglende tid og ressourcer.
I mit arbejde med at understøtte ledere i arbejdet, er en af de hyppigste argumenter for at legitimere modstanden, netop, at det er tid, der går fra børnene – underforstået, at det er bedre for børnene, at man som medarbejder bruger al sin tid med børnene.
Men det er for forenklet at tro, at jo mere tid med børnene, jo mere kvalitet. Kvalitet afhænger af faglighed.
Sammenhængen mellem kvalitet og faglighed er veldokumenteret. FX viser det engelske EPPSE studie, at de dagtilbud der i særlig grad gjorde en forskel for børnenes udvikling og læring, var kendetegnet ved en god andel uddannet personale, viden om læreplanernes indhold og hvordan små børn lærer og udvikler sig, samt kompetence til at arbejde professionelt med børnenes udviklingsmæssige progression på en bevidst og kontinuerlig måde (EPPSE)
Bevidst kontinuerligt arbejde med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse forudsætter en systematisk evalueringskultur, der bygger på reel viden om sammenhængen mellem de pædagogiske læringsmiljøer og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Selvfølgelig tager evaluerings- og dokumentationsarbejde tid og det er som oftest tid, hvor man som medarbejder, ikke er sammen med børnene.
Men tid er ikke udelukkende et objektiv, strukturelt vilkår. Det interessante i denne sammenhæng er, at det ikke bare er kvalitet, der afhænger af faglighed. Faglighed påvirker også oplevelsen af tid. Her ligger nøglen til at arbejde med modstand på evaluerings- og dokumentationskulturen, hvilket denne artikel har fokus på.
